Akutte, nylige belastninger
Jeg har erfaring med støttende og forebyggende forløb, når du har været ude for en voldsom hændelse, såsom et seksuelt overgreb, vold, en ulykke eller andet. Efter en sådan hændelse er en lang række forskellige reaktioner helt normale og udtryk for at vores ”system” har været udsat for en stor rystelse. Samtaleforløb har her det primære formål at sikre at disse reaktioner aftager igen, bl.a. gennem at du får øget forståelse for dine egne reaktioner samt støtte til at igen at finde mere ro og sikker grund under dig.
Traumatiske oplevelser
Nogle mennesker finder efter en traumatisk eller på anden måde voldsom hændelse efter lidt tid tilbage til en hverdag, hvor de igen kan kende sig selv og deres måde at fungere på. For andre bliver reaktioner på oplevelsen ved med at påvirke deres trivsel og måde at fungere i hverdagen længe efter. Det kan vise sig på forskellige måder.
- Det er som om hændelsen opleves igen og igen
- Konstant at være på vagt og kunne fare sammen ved den mindste lyd
- Opleve sig selv som mere irritabel og opfarende
- Have problemer med hukommelse, koncentration og søvn
- Vanskeligheder ved at gøre helt konkrete ting i hverdagen, som man tidligere gjorde uden problemer: f.eks. være at være alene eller sammen med mange mennesker, at skulle ud når det er mørkt, eller være i kontakt med f.eks. læger, politi eller andre
- Forandringer i synet på sig selv, andre mennesker eller verden generelt; det kan f.eks. være svært at kende og mærke sig selv, at stole på andre, eller at tro på, at der igen kan ske gode ting i tilværelsen
Jeg har lang og bred erfaring med behandling af traumereaktioner, herunder PTSD, i forhold til bl.a. forældres oplevelser i forbindelse med børns sygdomsforløb / traumatiske fødsler, hændelser relateret til sygdom og behandling heraf, seksuelle overgreb og arbejdsrelaterede hændelser. Jeg anvender altid dokumenterede metoder, der er underbygget af forskningen på området.
Langvarig belastning – den ramte selv og pårørende
Når mennesker lever i langvarig belastning finder langt de fleste hurtigt nogle strategier, der hjælper dem med at blive stående på benene. Strategier, der er hjælpsomme her og nu, men som ofte koster mange kræfter og kan være svære at holde fast i på den lange bane; eller som måske var gode på den korte bane, men på længere sigt spænder ben for, hvad vi gerne vil. Mange, der har levet i langvarig belastning, oplever det som hjælpsomt at øge bevidstheden om, hvordan de reagerer på og agerer i dette, og hvordan de måske kan finde en ny, mere langtidsholdbar og omsorgsfuld måde at være i det på.
Alvorlig sygdom eller funktionsnedsættelse – hos dit barn, din pårørende eller dig selv:
Som forældre til et barn ramt af alvorlig sygdom eller funktionsnedsættelse kan en hverdag med bekymring og et højt alarmberedskab blive et hverdagsvilkår. En måde at leve på, der er flyttet ind og har taget permanent ophold hos den enkelte og måske også i hele familien. Her er der ikke tale om en belastning, der ”overstås”, og hvor der på den anden side igen er sikker grund under fødderne; der er ikke tale om en situation, hvor man kan tage en beslutning om at flytte sig, f.eks. ved at skifte job, bryde med en partner eller lignende. Belastningen og det at skulle løfte en helt særlig forældre-opgave er blevet et vilkår, måske resten af ens eget eller barnets liv.
Jeg har erfaring med i samtaler at støtte bl.a. forældre til alvorligt syge børn eller børn med alvorlige funktionsnedsættelser i netop disse livsvilkår. Fokus er altid individuelt, men ofte er det bl.a. hjælpsomt at arbejde med øget forståelse af egen mestring og egne reaktioner; sammen at undersøge hvor der er mulighed for at ”tanke op” både hos sig selv og andre; og hvordan man agerer i de mange ”ringe i vandet”, der udspringer af at være forældre med disse vilkår.
Jeg har ligeledes erfaring med hjælp til andre pårørende, herunder unge eller voksne søskende og bedsteforældre.
Når man selv rammes af alvorlig sygdom, kan man opleve det som hjælpsomt at få et rum, hvor man kan dele og få støtte til de tanker og følelser, der følger med det at være syg. Tanker og følelser, der måske er så skræmmende og svære at bære, at de bliver vanskelige at dele med dem, man holder af. Når disse tanker og følelser får plads, bliver der ofte også mere plads til at skabe fokus på de dele af hverdagen og tilværelsen, der fortsat eller på ny kan give mening for den enkelte.
Jeg har særlig erfaring med samtaler med unge ramt af alvorlig / kronisk sygdom.
Tab og sorg
At miste nogen, der er os betydningsfuld, er forbundet med en helt naturlig sorg efter tabet. Man kan i nogen tid opleve at miste fodfæstet i sin hverdag, men for mange finder sorgen efter noget tid en plads i os som menneske og i vores hverdag, så vi kan vende tilbage til et liv, der igen giver mening. Sorg er en proces, der er med os for livet. I perioder fylder den mindre, måske næsten ingenting, på andre tidspunkter, som f.eks. mærkedage eller når den vi har mistet bare er ekstra savnet, vil den tage mere plads.
Nogle mennesker kan udvikle en mere kompliceret sorgreaktion, hvor man kan have brug for specialiseret hjælp til så at sige at få sorgprocessen tilbage på sit rette, naturlige spor. Det kan f.eks. være hvis omstændighederne omkring tabet har været meget overvældende, eller hvis sorgens følelser opleves som skræmmende eller helt uønskede.
Har forløbet op til eller omkring den næres død været forbundet med en, flere eller måske fortløbende oplevelser af traumatisk karakter, kan dette have betydning for sorgprocessen.
Jeg tilbyder samtaler til mennesker, der har mistet og oplever sorg. Alle samtaler tager udgangspunkt i en vurdering af den enkeltes behov, og hvad netop dette tab og denne sorgproces kalder på; altid med udgangspunkt i dokumenterede metoder og hvad vi ved om sorg fra forskning på området. Jeg har en særlig erfaring i samtaler med forældre, der har mistet børn til alvorlig sygdom eller tilsvarende.
Samtaler med fokus på tab og sorgforståelse kan bl.a. også være relevant:
- Når man får / har et barn med sygdom eller funktionsnedsættelse, og man kan opleve, at de forventninger, håb og drømme, man havde for sit barn, sin familie og sig selv måske for altid forandres.
- Når sygdom og andet hos en, man har nær, bevirker, at de ændrer personlighed, udtryksform eller andet.
- Når man ved, at man skal miste den, man holder af engang i en nær eller måske mere uvis og fjern fremtid (flere steder kaldet ”Ventesorg”).
Jeg har særlig viden om det at være forældre til et barn med alvorlig sygdom / funktionsnedsættelse, og de vilkår man som forældre og familie oplever i den situation. I disse samtaler trækker jeg på både min viden og erfaring inden for tab og sorg, og i høj grad også hvordan det påvirker mennesker at leve under langvarig belastning og i et forhøjet alarmberedskab.